Drala

Drala

Dåbseventyr

DåbskagerPosted by Didde Thu, April 23, 2015 15:32:59

En arbejdskollegas barnebarn skulle døbes, og jeg skulle stå for kagen. I indbydelserne til dåben havde forældrene skrevet et sødt lille eventyr, som bla omhandlede en stork og en frø der endte som en lille babyprins. Kagen afspejlede dette eventyr.
Jeg er jo ikke så begejstret for moulds, men jeg har dog enkelte som jeg ikke vil undvære. Den lille baby var lavet i sådan en. Jeg har haft den mould siden jeg startede med at lave kager, og har ikke brugt den før nu :0 Man laver en nøgen baby, og kan så selv iklæde den det man nu synes. ligeledes skal den have lidt liv med lidt hårfarve og sådan. Lille Milas skulle døbes i en Hollydragt med grå kløvere på, så det fik babyen på kagen da også. Han fik også en krone på, når nu det var en lille prins.
Selve kagen skulle overtrækkes med fondant i forklædning som marmor, så det blev den ;)
Under det fine "marmor" var der vanille/marcipanbunde, mørk chokoladetrøffel og karamel. På nær babyen har jeg modelleret det hele i hånden.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post226