Drala

Drala

Min prinsesses kagebord

KonfirmationskagerPosted by Didde Sun, June 08, 2014 10:24:01

Ja ok, det var mange billeder, men jeg tror faktisk også at det er det bedste kagehalløj jeg nogle sinde har lavet :)
Så blev det nemlig vores tur til at holde konfirmation, og min datter har snakket om det længe længe, og selvfølgelig skulle hun have det fineste prinsessekagebord jeg kunne tænke mig til. Hun valgte selv farver og udseende på den store kage ( som i øvrigt er en dummie jeg bare har pyntet ), samt den runde kage med lyserød glasur. Det er nemlig hendes yndlingskage. Vi kalder den sconeskage, da vi synes den smager af en blanding af scones og kage :) Den hedder rigtigt en buttermilkcake. Resten stod jeg selv for, og jeg havde lavet chokoladecakepops, sugarcookies med royal icing, macarons med chokolade, macarons med hindbær, små vanillecupcakes med flødebolleskum samt nogle chokoladeskåle med jordbærmousse ( chokoladeskålene var dog købt i Metro ). Udover det, havde jeg pyntet Toms chokoladeskilpadder med en lille lyserød sløjfe, og købt en masse lyserød, guld og cremefarvet slik som lå fint i glasskåle og krukker :)
Prikken over Iét var helt klart den store sticker jeg havde fået lavet med Sophies navn. Den gjorde det godt over bordet synes jeg. Jeg havde bestilt den ved Trendy Stickers som i øvrigt leverede dagen efter bestilling :) Dejlig service, og den var nem at sætte op. Opskrifter på de forskellige kager kan ses på Drala kager på Facebook.

  • Comments(2)//www.drala.dk/#post188