Drala

Drala

Lathryrus/Ærteblomst

How toPosted by Didde Fri, February 08, 2013 12:18:00

Billede 1 : Start med at rulle en lille rund kugle.

Billede 2 : Tryk kuglen flad med en finger.

Billede 3+4 : Kom en lille smule lim på den ene side af den flade kugle, og tryk den sammen om en wire med et lille øje så den ligner en halvmåne. Hæng den til tørre med knoppen nedad.

Billede 5 : Rul fondant/gumpaste meget tyndt ud, og udstik en cirkel der er stor nok til lige akkurat at dække den lille halvmåne.

Billede 6 : Brug et balltool til at trække cirklen en smule spids.

Billede 7 : Kom lidt lim på hele den lille halvmåne.

Billede 8 : Tryk cirklen med den lille spids opad fast omkring den lille halvmåne, startende nedefra. Lad den forblive en lille smule åben i toppen.

Billede 9 : Bøj med fingrene det øverste af den store halvmåne en smule tilbage. Pas på ikke at klemme den sammen så den lukker sig helt. Hæng den til tørre.

Billede 10 : Udstik nu selve bladene med den særlige Lathyrusudstikker.

Billede 11 : Læg bladet på den tynde skumpad, og kør med balltool langs de ydre kanter så de krøller en smule og får lidt "liv". Kør også med balltool ned langs spidsen i midten så den bliver lidt længere.

Billede 12 : Kom lidt lim på fra slidsen i midten og ned på hele den lille spids. Når jeg gør det får det nærmest form som en trekant. Der skal endelig ikke lim ud på de store blade.

Billede 13 : Tag nu den tørre halvmåne og tryk den forsigtigt og med den flade side nedad fast på limen på det store blad. Den del af halvmånen som har fået det lille ombuk vil stikke op over kanten på slidsen.

Billede 14 : Vend det hele om, og lad de store blade falde ned mod bordet, og tryk forsigtigt så du ved at de hæfter sig fast.

Billede 15 : Vend den igen idet du lader den limede del hvile på din finger. Bladene vil igen åbne sig, og du kan nu tilpasse dem, så de bliver så åbne/lukkede som du ønsker.

Billede 16 : Hæng blomsten til tørre med hovedet nedad.

Lathyrusen er nu færdig, og du kan duste med de farver der ønskes, eller lade være og beholde blomsten i hvid.

God fornøjelse :)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post126