Drala

Drala

Hulk i en vulkan :0

Kager til drengePosted by Didde Thu, November 22, 2012 21:11:46

Det er alligevel ikke hver dag man laver en kage, hvor Hulk kommer op af en vulkan, men netop dette var ønsket fra en lille gut, som skulle holde 4 års fødselsdag i børnehaven, og så gør jeg da mit ypperste for at opfylde det ønske :)

Det var lidt en udfordring med ham Hulk, da han virkelig har store og markante muskler. Det virkede helt overdrevet og alt for voldsomt da jeg sad med det, men da jeg viste ham til familien, syntes de bare at han var fin :)

For en gangs skyld var det en kage uden fondantovertræk. Den var smurt op med chokoladefrosting og royal icing. Lavaen samt bladene var også sprøjtet med royal icing. Meen helt fondantfri var den nu ikke, da både Hulk og palmer var lavet af fondant.

Selve kagen var mudcake, og den var lagt sammen med en smule chokoladefrosting.

Jeg må vist bare erkende at børn har en god og uforudsigelig fantasi :):)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post121