Drala

Drala

Kage med bling

FødselsdagskagerPosted by Didde Sun, November 18, 2012 22:08:56

Min datters venindes lillesøster blev 12 år i dag, og ville gerne have en kage til sin fødselsdag. Storesøsteren havde snakket med mig, og ville gerne have noget med sorte blomster og sølv"grene" og blade. Jeg stødte den anden dag på nogle cupcakes på nettet med en masse sukkerperler på i forskellige farver og størrelser, og synes at ideen var sjov, så jeg forsøgte mig med det på kagen her. Jeg synes at det giver en flot effekt, men for dælen da hvor var det svært at sætte dem på siden af kagen. Ikke de store perler. De var til at samle op med pincetten, men de små...de var ikke sjove. Og det var dem der var flest af. Selvfølgelig :0 Jeg havde sukkerperler i hele køkkenet da jeg var færdig.

Fødselsdagsbarnet blev heldigvis glad for kagen, og så er det jo det hele værd :)

Denne gang bestod kagen af mudcakebunde, hindbærmousse og hvid chokoladetrøffel. Den var (igen) smurt op med italiensk marengssmørcreme, og overtrukket med fondant. De sorte blomster er lavet af gumpaste.

  • Comments(4)//www.drala.dk/#post120