Drala

Drala

Barnedåb og dyr

DåbskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 22:51:42

Asger hed den lille dreng som skulle modtage denne kage på hans dåbsdag :) Asgers helt utrolig søde forældre havde givet mig helt frie hænder til både design og smag. Eneste krav var at der skulle være noget lyseblåt. Jeg fandt inspiration på nettet til dyrene, og tog udgangspunkt i dem. Derfor blev kagen lyseblå og lysegul, med lidt farvespil i dyrene. Jeg har muligvis nævnt det før, men jeg synes den store udfordring med dåbskager til drenge, er at finde nogle gode farver. Det duer ikke for mig at lave den blå og blå. Det bliver for koldt at se på. Denne blev så fin med det helt lyse gule. Asgers forældre blev heldigvis rigtig glade, og så bliver jeg jo glad :)
Under pynten gemte der sig mudcakebunde, hindbærmousse og karamelmousse.

  • Comments(1)//www.drala.dk/#post235

Pasteller

BryllupskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 22:42:06

Uh jeg havde glædet mig til at lave denne kage. Det er uden tvivl den slags kager jeg holder allermest af at lave. Det var en kage som ikke skulle have hverken fondant eller marcipan på, den skulle "bare" smøres op, og det måtte gerne fremstå lidt rustikt så det passede til den rå træplade den var placeret på. Det var ikke nemt for mig at smøre rustikt op når jeg er vant til at være så perfekt med mine kanter. Men jeg synes det blev fint og at det passer rigtig godt med de fine blomster. Den bestod af mudcakebunde, karamelmousse og hindbærmousse.

  • Comments(3)//www.drala.dk/#post234

Fodbold og lyserøde støvler

KonfirmationskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 22:23:02

Mere sport. Flere drengekonfirmationskager. Og endnu en halv bold, denne gang dog en fodbold. Det viste sig at Sebastian havde noget med lyserøde fodboldstøvler, så vi blev enige om at det var et oplagt valg til konfirmationskagen. En masse lækker grønt græs og bolden gjorde den selskab. Jeg havde kun kommet fondant rundt i kanterne. Hele toppen var så sprøjtet med Royal icinggræs. Bolden bestod af ren mudcake, og resten af kagen af mudcakebunde og hindbærmousse.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post233

Liverpool 2015

KonfirmationskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 22:13:59

Liverpool igen igen. Og dette års konfirmationskage nr 4. Kagen taler vist for sig selv :) Logoet har jeg selvfølgelig selv skåret i gumpaste.
Under alt det røde gemte der sig vanille/marcipanbunde og chokoladefrosting.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post232

Basketkage

KonfirmationskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 22:07:53

Konfirmationskage nr 3. Denne gang med basketballtema. Sebastian spiller som nr 14 i Virum Vipers og elsker basketball, så hvorfor ikke en basketballkage. Den var sjov at lave, og jeg synes den blev super fed. Jeg skar både navn, nr og logo ud af gumpaste. Bolden var ren mudcake og resten af kagen var mudcakebunde og hindbærmousse.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post231

Anime

KonfirmationskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 21:53:19

Konfirmationskage nr 2. Denne gang til Maya, som er glad for Anime. Hun havde valgt 2 figurer ud som hun gerne ville have jeg lavede til hendes kage. Jeg lavede den i gumpaste og som flade figurer. Kirsebærblomster hørte sig selvfølgelig også til på en kage som denne. Animekagen bestod af vanille/marcipanbunde, jordbærmousse og hvid chokoladetrøffel.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post230

1D

KonfirmationskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 21:45:57

1. konfirmationskage i år. Johanne er vild med one direction, så det blev temaet til hendes konfirmationskage. Logoet havde jeg skåret ud i hånden.
Denne kage bestod af mudcakebunde og blåbærcreme.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post229

Bryllupskage med tulipaner

BryllupskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 21:35:13

De lilla tulipaner kom på kagen. Synes den blev super sød i alt sin enkelthed. Den bestod af mudcakebunde, blåbærcreme og hvid chokoladetrøffel.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post228
« PreviousNext »