Drala

Drala

Beagle

3DkagerPosted by Didde Wed, April 02, 2014 11:17:24

Min gamle klassekammerat Charlotte udfrodrer mig gang på gang når hun skal bruge kage til hendes børns fødselsdag. Og denne gang var ingen undtagelse ;) Willam havde frit valg denne gang, og valgte at jeg skulle lave deres hund Gizmo i mudcake og chokoladefrosting.
Der er ikke andet for end bare at kaste sig ud i det når man står med et projekt som dette. Bage en masse kage så man ved der er nok hvis der skæres forkert, og så ellers bare begynde at skære. Og der går meget kage til. Meget mere end hvis jeg normalt skulle lave til 25 personer, som denne hund var til. Jeg lavede kroppen for sig og hovedet for sig, overtrak dem med hvid fondant,og samlede dem herefter inden jeg gik igang med min Airbrush.
Her bliver det så igen en lille smule nervepirrende. Der er bare ingen vej tilbage når først farven er lagt på, så det gælder om at gøre sig klart hvor og hvor meget der skal farves. Puha. Men det gik sådan ok. Jeg er ikke specielt øvet udi Airbrush endnu, men den er absolut optimal til opgaver som denne.
Jeg penslede øjne og snude med en blanding af glucose og vodka for at få blank og levende effekt.

William og resten af hans søde famile blev super glade for min gengivelse af deres Gizmo, så nu er jeg bare spændt på hvad de finder på næste gang ;)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post182

Kuffertkage

3DkagerPosted by Didde Sun, November 24, 2013 22:30:34
Ja så fik jeg også prøvet kræfter med en kuffertkage. Og det var vel og mærke en ret så stor og ret så tung kuffertkage. Modtageren var en af mine kolleger, og det var hendes mand som havde bestemt at det skulle være en kuffert. Hun har rejst meget og boet i flere forskellige lande, og jeg kunne desværre ikke få dem alle med. Ikke hvis jeg skulle stå inde for udseendet i hvert fald. Så jeg valgte nogle stykker ud og lavede dem.
Som altid når jeg laver den slags, var det håndlavet og i gumpaste.
Kagen, eller dvs kagerne, for det var to ens kager der blev stakket direkte på hinanden, bestod denne gang af vanille/marcipanbunde lagt sammen med blåbærcreme og hindbærmousse. Så ingen chokolade denne gang :0 Det var vist første gang HELT uden chokolade :)

Nu håber jeg bare at Annette blev glad for den og at hun havde en dejlig fødselsdag. Stort tillykke herfra :)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post169

Tintinkage

3DkagerPosted by Didde Sun, October 20, 2013 17:45:03

Denne kage skulle Kenneth have til hans 49 års fødselsdag. Kenneth har noget med Tintin, så det var et oplagt emne. Igen måtte jeg bruge google billeder til inspiration, da Tintin bestemt ikke er min stærke side. Ideen her fandtjeg dog også på nettet, og synes den var så god at jeg måtte gøre den efter.

Kagen her var ca 20 gange 25 cm, og bestod af mudcake og hindbærmousse. Overtækket var fondant, og Tintin, raketten og hunden havde jeg skåret i fondant tilsat tylosepulver.

Tillykke til Kenneth med de 49 år :)

  • Comments(4)//www.drala.dk/#post165

Bounty

3DkagerPosted by Didde Fri, August 09, 2013 22:57:16

Så er jeg tilbage efter en dejlig ferie :) Første kage efter ferien var til Mette fra mit arbejde, der skulle bruge en kage til hendes søns fødselsdag, og det skulle være en kage der lignede en Bountychokolade.
Det måtte jeg jo så arbejde på at få lavet :) Den voldte mig faktisk ikke de store problemer, det eneste jeg godt kunne ha tænkt mig anderledes var den blå farve. Jeg har malet det på med en bred pensel, men en airbrush ville ha gjort underværker her.
Bogstaverne og kokosnødderne havde jeg skåret i fondant, og resten er malet på med dustfarver opløst i klar alkohol.
Selve kagen bestod af mudcake og chokoladetrøffel opsmurt med mørk ganache.
Det kunne ha været fint med noget kokosfyld, men kagen var så lang at den ikke kunne være i vores køleskab, og de opskrifter jeg kunne finde med kokos krævede netop dette :(

Mette og hendes familie blev heldigvis rigtig glade for kagen :)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post158

Converse All Star

3DkagerPosted by Didde Sat, July 06, 2013 15:39:08

Så blev det tid til at Regitze igen fylder år. Denne gang 12 år :) Sidste år lavede jeg også kage til hendes fødselsdag, og dengang var det den store Toblerone. Regitze må være en meget artig pige, for hvert år når hun har fødselsdag er det dejlig varmt. Så varmt at kagerne sveder og får overtrækket til at blive klistret så det er svært at arbejde med ;)

I år ville hun dog ikke have en kæmpe chokoladebar, men et par All Stars. De forstår at udfordre mig i den familie. Men det gør ikke spor. Tværtimod, jeg synes det er sjovt og jeg udvikler mig hver gang :) Til gengæld er det altid det sammme kagerne til Regitzes famile består af, nemlig mudcake og chokoladefrosting.

Da jeg skulle i gang med disse, søgte jeg nettet for en eller anden form for skabelon jeg kunne bruge, men jeg fandt desværre ingen, så jeg måtte finde et par af børnenes All Stars frem, og så kigge efter den og skære det hele i frihånd. Jeg har kommet en smule tylose i fondanten denne gang for at "flapperne" kunne holde sig oppe. Det hele var i øvrigt fondant, med undtagelse af logoerne og hullerne til snørebåndene.

Stort tillykke til Regitze med de 12 år :)

  • Comments(7)//www.drala.dk/#post156

Iphone

3DkagerPosted by Didde Thu, April 25, 2013 22:57:33

Sødeste Helle fra mit arbejde skulle holde konfirmation for hendes tvillingedrenge, og ville rigtig gerne have en Iphonekage til dem. Vi snakkede frem og tilbage omkring ikonerne, og hvilke det skulle være. Vi besluttede os for at jeg bare skulle vælge nogle af de originale, da tvillingernes telefoner alligevel ikke er ens.

Det sjove ved den her slags kager, er at pynte dem, og se dem komme til at ligne noget man kender. Og det er klart det som tager kortest tid. Det der tager lang tid, er at lave pynten. Særligt de her ikoner tog mig lang tid. Det er noget småt noget at sidde med, og jeg vil jo helst have det så præcist som muligt ;)

Kagen bestod denne gang af mudcakebunde, hindbærmousse og lys chokoladetrøffel. Smurt op med italiensk marengssmørcreme, og overtrukket med fondant. Alt er lavet i hånden.

Stort tilykke til tvillingerne :)

  • Comments(1)//www.drala.dk/#post143

Brystkage igen igen :)

3DkagerPosted by Didde Thu, April 25, 2013 22:46:04

Så blev det igen tid til at finde hjerteformen frem, for en af mine kolleger skulle bruge en kage til hendes søns konfirmation. Det var en lidt sen ide hun fik, og kagen skulle bare være et supplement til andre desserter. Derfor blev det en vanille/marcipankage uden fyld.

Konfirmanden er vild med store bryster ( fortalte moderen ) så det var sådan det skulle være. Nu håber jeg bare ikke at han bliver alt for rød i hovedet når han ser den ;)

Pynten måtte jeg selv bestemme, og det blev så en lille blå over vorten da jeg var lidt presset på tid.

Stort tillykke med dagen til konfirmanden.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post142

En besværlig hest

3DkagerPosted by Didde Sat, March 02, 2013 13:27:42

Ja, dette har været en svær opgave, og jeg var tæt på at opgive :( Men det gjorde jeg ikke, jeg kom ud med mine frustrationer til min svigermor, og det hjalp mig til at fortsætte. Heldigvis, for det ville alligevel ikke ha været rart at måtte opgive. Det var netop mine svigerforældre der skulle modtage denne "kage" sammen med en masse små Sarah Bernard samt minicupcakes. De kommer meget i væddeløbsmiljøet, og skulle bruge kagerne til en rund fødselsdag for en af jockeyerne. Hesten er en efterligning af en pris der uddeles.

Grunden til at jeg skriver "kage", er at den er lavet af RKT (som er en fast masse af smeltede skumfiduser tilsat Rice Krispies samt en smule smør). Det kan sagtens spises, og er populært i bla USA, men det er noget sødt stads som kun børn elsker ;) Jeg smurte den op med smeltet chokolade, og overtrak den med fondant. Det som drillede mig, var at hesten er drejet i halsen, og det var nærmest umuligt for mig at opnå den drejning. Resten var i virkeligheden bare at skære til så det lignede en hest :)

Den sorte plade som den står på, er styropor jeg har skåret til, smurt op med chokolade og overtrukket med sort fondant. Pladen og navnet er skåret i fondant.

Selve hesten skulle slet ikke spises, men være en midterfigur til alle de små kager, som skulle serveres til kaffen.

Men det endte alligevel med at jeg blev tilfreds med resultatet, og mine svigerforældre blev rigtig glade, så det gjorde også mig glad :)

Så værsgo, en besværlig hest...

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post131
« PreviousNext »