Drala

Drala

Pingvinen

3DkagerPosted by Didde Sat, March 05, 2016 15:53:49
Denne her har jeg set VIRKELIG meget frem til at lave. Den var til min mor, som elsker pingviner. Hun skulle holde fødselsdag og så besluttede vi sammen at hun skulle have en pingvinkage. Jeg havde på et tidspunkt set den på nettet, så jeg havde et billede i hovedet af hvordan jeg ville have den, og jeg må nok indrømme at jeg betvivlede mine egne evner ret meget. Alligevel gik det, og jeg blev faktisk ret glad for den lille fyr.

Min mor blev over-super-monster glad for den, og hun nægtede at vi skulle spise den :):) Meeeen det hører jo med, så efter lang tid fik jeg, og resten af selskabet, hende dog overtalt til at skære hul på den. Men jeg måtte gøre det. Hun kunne simpelthen ikke.

På næstsidste billede kan i se snittet. Det var mudcake og chokoladefrosting. Det smager overdrevet lækkert og er godt til 3D kager da det er ok skærefast.
Jeg havde for første gang selv lavet fondanten, da jeg ikke havde så meget købefondant tilbage. Det er IKKE sidste gang. Det var fint at arbejde med og smagte meget bedre.

På det sidste billede ser i pingvinen inden farvelægning, og mens den stadig står til tørre med vinger og fod. Den ligner næsten en gipsfigur ;)

  • Comments(3)//www.drala.dk/#post251

En rejsekuffert

3DkagerPosted by Didde Sun, September 27, 2015 15:00:14

Dette var den 2. kuffertkage jeg har lavet. Den 1. var til en kollega, og det var denne også.
En kollega som skulle fejre hendes datter af flere årsager. Hun var blevet 20 år, sprunget ud som student og ikke mindst skulle hun ud på en spændene rejse til Australien. Derfor kom min kollega og jeg på at lave denne kuffert, som kunne bære at få alle disse begivenheder med uden at det ville blive rodet.
Denne gang bestod kagen af mudcake, hindbærmousse og lys chokoladetrøffel. Den var opsmurt med IMBC og overtræk samt pynt er fondant :)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post244

pizzakage

3DkagerPosted by Didde Thu, April 23, 2015 15:16:17

Min datter har haft fødselsdag, og hun har længe vidst hvilken kage hun ville have med i skole. Sidst havde hun jo en burgerkage med, og siden den gang har hun været ret besluttet på at det igen skulle være en kage som lignede mad. Da jeg foreslog pizza var hun helt med ;)
Ellers har det altid været svært for hende at beslutte hvilken kage hun skulle have med i skole, for i hendes hoved har mulighederne været uendelige ;)
Jeg synes jo at jeg blev nødt til at lave en deep pan pizza, da der ellers ikke ville være specielt meget kage i den. Jeg kørte ned i en af de lokale pizzarier og spurgte om jeg måtte købe et par pizzabakker, hvilket jeg gerne måtte, og de blev så til kageæsker. Hi hi.
Inden i kagerne havde Sophie bestemt af der skulle være vanille/marcipanbunde og chokoladefrosting. "Tomatsovsen" havde jeg lavet af royal icing, "osten" var imbc og resten af fyldet havde jeg lavet af gumpaste :)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post225

Shipping.dk

3DkagerPosted by Didde Thu, April 23, 2015 14:45:14

Det blev tid til at prøve kræfter med en lastbil :0 En af mine kolleger skulle bruge kagen til hendes mand, som skulle have den med på arbejde. Jeg fik nogle billeder af en lille modellastbil så jeg havde lidt at gå efter. Når jeg laver den her slags kager er jeg altid meget opmærksom på at få de rigtige dimentioner på så kagen ser så virkelig ud som muligt. Når det så er sagt, så skal man ALTID huske at tænke på om man kan have kagen på køl, inden man kaster sig ud i de store kreationer ;)
I denne kage var der det samme som i de fleste andre af mine 3D kager, nemlig mudcake og chokoladefrosting.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post223

Pink champagne

3DkagerPosted by Didde Mon, January 26, 2015 19:19:23
Min kusines søde datter Anna, som går i 3g på Virum gymnasium, skulle bruge en kage til gallafest, og jeg havde selvfølgelig lovet at hjælpe hende. Desværre passede tidspunktet mig virkelig dårligt, så jeg prøvede for første ( og sidste ) gang at nedfryse en færdig kage. Det havde jeg nemlig læst at man sagtens kunne gøre :( Det gav desværre bare det resultat at den blev meget meget klistret til trods for langsom og kold optøning :( Det kan altså virkelig ikke anbefales.
Nok om det. Temaet til gallaen var champagne, så derfor blev det til denne flaske. Det var i øvrigten konkurrence, men Anna og hendes klasse vandt desværre ikke med min fine flaske :(
Indhold var denne gang mudcake og chokoladefrosting.

  • Comments(2)//www.drala.dk/#post215

En ordentlig burger

3DkagerPosted by Didde Sat, October 18, 2014 18:41:38

Så blev det tid til at min datter igen skulle have kage med i skole. Det var meget svært for hende at finde ud af hvad det skulle være for en kage, og jeg var jo fuld af gode ideer ;) Men da denne ide kom frem, var hun ikke længere i tvivl, det skulle være en kæmpe burger. Den var faktisk ret nem at gå til, mit eneste problem var at jeg ikke havde en form der passede i rundingen til at bage "overbollen" i. Derfor måtte jeg bage en alm rund kage, skære den til og overtrække den med fondant. Jeg lavede fondanten lys og farvede den med min airbrush. Det er bare på sådanne tidspunkter jeg elsker at have en airbrush. Jeg kunne ikke ha fået den samme finish uden. "salat", "ost", "tomat" og "løg" lavede jeg af fondant og lagde det langs kanterne så der ikke var fondant inde i kagen. "mayonaisen" var IMBC og "ketchup" var royal icing. "Bollen" var vanille/marcipankage og "bøffen" var mudcake.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post208

Kæmpeelefant

3DkagerPosted by Didde Sat, October 18, 2014 18:03:17

Jo jo, den var ganske stor denne elefant. Så kæmpe stor at jeg måtte ud og købe et stort fad den kunne stå på. Jeg måtte også lave den færdig i sidste øjeblik, da jeg på ingen måde kunne have den i køleskabet. Af den grund lavede jeg to halvdele, en bagdel og en fordel. På den måde skulle jeg "bare" sætte dem sammen inden afhentning.
Selve hovedet og kroppen bestod af vanille/marcipanbunde, lys chokoladetrøffel med mørke ckoladestykker og hindbærmousse. Ben og snabel var vanille/marcipankage uden fyld. Hele herligheden blev smurt op med IMBC og overtrukket med marcipan og fondant i forholdet 70/30.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post205

Dumle 2

3DkagerPosted by Didde Tue, April 15, 2014 21:57:55

Dette er en genganger, da jeg jo for nogle år siden lavede en stor Dumle til min mindste niece. Men bagrunden for denne Dumle er nu facinerende. Den skulle gives til en herre som arbejder på Dyrehavsbakken i den bod der hedder Derbyspillet. Han blev 70 år, og har arbejdet i boden siden han var 13 år :0 Hende der skulle give ham kagen, er hende der nu ejer boden. Så fødselaren har altså arbejdet for hendes farfar, hendes far, og nu hende. Det er simpelthen så vildt synes jeg. 57 år har han arbejdet der :0
Grunden til at det skulle være en Dumlekage, var at Derbyspillet er et spil hvor man vinder chokolade, og åbenbart har denne herre delt VIRKELIG mange dumleposer ud :)
Indholdet havde dog intet med Dumle at gøre. Den bestod af vanille/marcipanbunde, vanillemousse og jordbærsylt. Både overtræk og tekst var fondant.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post184
Next »