Drala

Drala

Fodbold og lyserøde støvler

KonfirmationskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 22:23:02

Mere sport. Flere drengekonfirmationskager. Og endnu en halv bold, denne gang dog en fodbold. Det viste sig at Sebastian havde noget med lyserøde fodboldstøvler, så vi blev enige om at det var et oplagt valg til konfirmationskagen. En masse lækker grønt græs og bolden gjorde den selskab. Jeg havde kun kommet fondant rundt i kanterne. Hele toppen var så sprøjtet med Royal icinggræs. Bolden bestod af ren mudcake, og resten af kagen af mudcakebunde og hindbærmousse.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post233

Liverpool 2015

KonfirmationskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 22:13:59

Liverpool igen igen. Og dette års konfirmationskage nr 4. Kagen taler vist for sig selv :) Logoet har jeg selvfølgelig selv skåret i gumpaste.
Under alt det røde gemte der sig vanille/marcipanbunde og chokoladefrosting.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post232

Basketkage

KonfirmationskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 22:07:53

Konfirmationskage nr 3. Denne gang med basketballtema. Sebastian spiller som nr 14 i Virum Vipers og elsker basketball, så hvorfor ikke en basketballkage. Den var sjov at lave, og jeg synes den blev super fed. Jeg skar både navn, nr og logo ud af gumpaste. Bolden var ren mudcake og resten af kagen var mudcakebunde og hindbærmousse.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post231

Anime

KonfirmationskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 21:53:19

Konfirmationskage nr 2. Denne gang til Maya, som er glad for Anime. Hun havde valgt 2 figurer ud som hun gerne ville have jeg lavede til hendes kage. Jeg lavede den i gumpaste og som flade figurer. Kirsebærblomster hørte sig selvfølgelig også til på en kage som denne. Animekagen bestod af vanille/marcipanbunde, jordbærmousse og hvid chokoladetrøffel.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post230

1D

KonfirmationskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 21:45:57

1. konfirmationskage i år. Johanne er vild med one direction, så det blev temaet til hendes konfirmationskage. Logoet havde jeg skåret ud i hånden.
Denne kage bestod af mudcakebunde og blåbærcreme.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post229

Min prinsesses kagebord

KonfirmationskagerPosted by Didde Sun, June 08, 2014 10:24:01

Ja ok, det var mange billeder, men jeg tror faktisk også at det er det bedste kagehalløj jeg nogle sinde har lavet :)
Så blev det nemlig vores tur til at holde konfirmation, og min datter har snakket om det længe længe, og selvfølgelig skulle hun have det fineste prinsessekagebord jeg kunne tænke mig til. Hun valgte selv farver og udseende på den store kage ( som i øvrigt er en dummie jeg bare har pyntet ), samt den runde kage med lyserød glasur. Det er nemlig hendes yndlingskage. Vi kalder den sconeskage, da vi synes den smager af en blanding af scones og kage :) Den hedder rigtigt en buttermilkcake. Resten stod jeg selv for, og jeg havde lavet chokoladecakepops, sugarcookies med royal icing, macarons med chokolade, macarons med hindbær, små vanillecupcakes med flødebolleskum samt nogle chokoladeskåle med jordbærmousse ( chokoladeskålene var dog købt i Metro ). Udover det, havde jeg pyntet Toms chokoladeskilpadder med en lille lyserød sløjfe, og købt en masse lyserød, guld og cremefarvet slik som lå fint i glasskåle og krukker :)
Prikken over Iét var helt klart den store sticker jeg havde fået lavet med Sophies navn. Den gjorde det godt over bordet synes jeg. Jeg havde bestilt den ved Trendy Stickers som i øvrigt leverede dagen efter bestilling :) Dejlig service, og den var nem at sætte op. Opskrifter på de forskellige kager kan ses på Drala kager på Facebook.

  • Comments(2)//www.drala.dk/#post188

Fodboldtrøje

KonfirmationskagerPosted by Didde Sun, June 08, 2014 09:59:52


Denne konfirmationskage var til en sød ekskollega som skulle holde konfirmation for hendes søn, Stian. Stian spiller fodbold i den klub som står på trøjen, og selvfølgelig med nummer 13 :)
Denne kage bestod af mudcakebunde lagt sammen med jordbærmousse tilsat frysetørrede jordbær. Den var opsmurt med italiensk marengssmørcreme, og overtrukket med fondant. Angående denne fondant, så brugte jeg den fra kagebutikken, og jeg oplevede at der var en masse sukkerkrystaller i, som jo ikke kan tage imod farve :( Jeg tog billeder af det og sendte en klage til kagebutikkens mail, men har aldrig fået svar tilbage. Virkelig dårlig service synes jeg. Det er tvivlsomt om jeg gider handle der igen. Rigtig surt, for deres fondant er i øvrigt god og har en dejlig smag.
Nok om det, synes bare i skulle vide det ;)
Jeg har selvfølgelig skåret logo og skrift i hånden som jeg plejer. Ingen sukkerprint hos mig ;)

  • Comments(2)//www.drala.dk/#post187

Julie og roser

KonfirmationskagerPosted by Didde Wed, May 21, 2014 10:31:47

Den anden konfirmationskage jeg har lavet i år. Også til en kollega denne gang. Det sjove var faktisk at både Julie, som skulle have denne, og Ellen som fik den foregående var faldet for den samme kage herinde, og de begge ville gerne have at deres kage skulle minde om den i opbygning :) Heldigvis havde forskellige farvetemaer, for ellers var det da blevet lidt kedeligt ;) Julie ville også gerne have skrift på hendes kage, og det blev også rigtig fint.
I denne kage var der mudcakebunde, jordbærmousse og mørk chokoladetrøffel. Den var opsmurt med italiensk marengssmørcreme og overtrukket med marcipan og fondant blandet i forholdet 70/30. Diverse blomster havde jeg lavet af gumpaste og igen var de små blade og "grene" sprøjtet med royal icing.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post186
Next »