Drala

Drala

Mounted Games kage

Andre kagerPosted by Didde Wed, April 02, 2014 11:00:52

Så blev det min dejlige datter Sophies fødselsdag igen, og i år ville hun gerne have en Mounted Games kage med i skole. Hun har for ikke så længe siden fået en ny pony, som hun allerede elsker til op over skyerne. Hun bruger den til Mounted Games som er den internationele og fartgale udgave af ponygames :)
På kagen her var en ugave af hendes ridehjelm, nogle slalompinde, en kegle og tre flag. De rider på lange græsbaner, hvorfor der selvfølgelig skulle være græs på toppen af kagen :)

Kagen bestod af vanille/marcipanbunde lagt sammen med chokoladefrosting. Den var smurt op med chokoladefrosting og overtrukket med fondant. Græsset var sprøjtet med royal icing, og pynten lavet af fondant tilsat tylosepulver. Ridehjelmen var dog lavet af RKT :)

Tillykke til min søde skat :)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post181

Cupcakes med karamel

Andre kagerPosted by Didde Wed, April 02, 2014 10:31:41

Disse syndige cupcakes havde jeg med på arbejde for nogle uger siden, og jeg har skulle høre meget for dem siden. På den gode måde heldigvis :) Mine kolleger var simpelthen vilde med dem, så jeg har lovet dem at lægge opskriften ind her på Drala.
Selve kagen er bagt af mudcakedej, og den opskrift ligger her allerede under opskrifter. Toppingen, som hedder flødebolleguf, ligger ligeledes under opskrifter.
Karamellen tilgengæld, er ny, men er nok noget nær det bedste jeg ved. Jeg lægger opskriften under opskrifter, så den bliver nemmere at finde fremover.

Fremgangsmåden til disse kager kommer her :
1. Bag kagerne. Jeg bruger papirforme i en muffinspande, og fylder dem ca 2/3 op. Bag dem ved 160 grader i ca 25 min.
2. køl kagerne af.
3. Lav karamellen.
4. Udhul de kolde kager. Jeg bruger sådan en dims fra Kop og Kande som egentlig bare trykker kagen i bund så der kommer et hul.
5. Fyld hullet med karamel.
6. Lav flødebolleguf og sprøjt det på toppen.
7. Pynt som du lyster :)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post178

Chokoladekage

Andre kagerPosted by Didde Sun, October 20, 2013 17:59:02

Chokoladebomben her lavede jeg til min søsters fødselsdag. Og den bestod KUN af chokoladebaserede "dele". Nu har jeg en familie som er vældig glad for chokolade, så jeg var ikke spor nervøs for at det ville blive for meget ;)
Bundene var mudcake, fyldet var lys chokoladetrøffel, og opsmøringen var chokoladefrosting. Til sidst blev kagen overhældt med en chokoladeglaze og pyntet med kant og rosetter af chokoladefrostingen. De små hortensiablomster var nogle jeg havde i gemmerne fra en tidligere kage.
Jeg må indrømme at man skal være chokoladefan for at synes om denne kage, men så er den til gengæld også bare lige sagen :)

Det var første gang jeg arbejde med glaze, men det var nemt at lave og gav en god finish. Billederne her er dog taget lige efter pyntning, og glazen var stadig våd, men når den tørrer op er den stadig skinnende og rigtig fin. Jeg lægger opskriften ind :)

Stort tillykke til min dejlige søster :)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post166

Cupcake med flødebolleguf

Andre kagerPosted by Didde Tue, June 25, 2013 11:52:40

Disse helt igennem skønne små kager lavede jeg til mine børn for nogle uger siden. Det var en chokoladecupcake, hvorpå jeg sprøjtede flødebolleguf med en rund tylle. Herefter blev den dyppet i smeltet chokolade, og på toppen sprøjtet med samme flødebolleskum med en tylle nr 852. Pynten bestemmer man fuldstændig selv ;)

Opskriften på flødebolleguf ligger under opskrifter.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post151

Chanell og HØRS

Andre kagerPosted by Didde Sun, May 05, 2013 20:30:59

Så er jeg allerede klar med ny kage, til trods for at jeg i denne uge ikke gad lave så meget fordi min mand er hjemme på ferie fra hans udstationering. Men ikke nok med bryllupskagen, så viste det sig at min søn skulle have kage med på gymnasiet fredag (det har jeg desværre ikke billeder af), og min datter fandt ud af at der var en kagekonkurrence på hendes rideskole. Så pludselig fik jeg alligevel travlt :(

Denne kage, som skulle med på rideskolen, hjalp min datter Sophie mig med. Hun bestemte designet og farverne, hjalp med at bage, og sprøjtede "græsset" på. Jeg modellerede hesten, som skal forestille Sophies part Chanell, og skar logoet.

Inden under den gule staldfarve, var der mudcake og chokoladefrosting.

PS. Vores kage vandt :):)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post145

Grønland/Danmark

Andre kagerPosted by Didde Sun, February 10, 2013 23:19:54

Min mand Peter, skal desværre til Grønland og arbejde i 5 måneder, og kagen her skulle med på job da han skulle sige farvel til kollegerne. Han arbejder i Arbejdstilsynet, og det er netop Arbejdstilsynet der står på toppen...bare på grønlandsk. Aldrig før har jeg skulle skrive så langt et ord på en kage, og jeg har ingen anelse om hvordan det udtales :0 Tror i øvrigt også at det er første gang Qét er i brug :)

Bundene var vanille/marcipanbunde, og fyldet var chokoladefrosting. Selvfølgelig smurt op med italiensk marengssmørcreme, og overtrukket med fondant. Pynt og bogstaver var ligeledes af fondant.

God tur min skat, vi vil savne her hos os :(

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post129

perlemønster

Andre kagerPosted by Didde Sat, February 02, 2013 21:31:41

Så har jeg været igang igen. Denne gang skulle vi have kage med til et familiearrangement, så jeg stod helt selv for smag og design :)

Jeg har længe haft en ide som denne i hovedet, og det bliver sikkert ikke sidste gang jeg leger med perlerne på denne måde. Perlerne er lavet med en silikonemould, som laver en række ad gangen, som så kan deles i det antal man ønsker. Samme mould er brugt til kagen "Petra 13 år", som ligger under kager til piger.

Kagen bestod af vanille/marcipanbunde lagt sammen med choko/orangemousse, hvilket var en skøn kombination. Den var smurt op med italiensk marengssmørcreme tilsat appelsinsaft, og overtrukket med et lag fondant inden perlerne blev sat på med en smule kogt vand.

  • Comments(2)//www.drala.dk/#post125

Sejlbåd og rejse

Andre kagerPosted by Didde Fri, January 18, 2013 16:07:43

Disse kager var til min kusine, hvis ene kollega skulle ud og sejle i en længere periode, og derfor skulle have en afskedsfest. Der skulle være en båd, et logo for skolen og noget som symboliserede de varmere himmelstrøg.

Jeg havde først tænkt mig at lave to runde kager, hvor den ene skulle have en båd på toppen af RKT med logoet på sejlet, og den anden blomster og palmer. Jeg kunne ikke rigtig se det for mig, og havde en fornemmelse af at det ville blive for tøset med blomsterne og palmerne. Derfor blev det denne løsning, som jeg er tilfreds med.

Må indrømme at sejlet voldte mig en hel del problemer, da jeg ikke kunne få fat i en pind ( mast ) som var lang nok, hvorfor der ikke var "mast" nok under sejlet til at placere det stabilt i kagen. Derfor ligger sejlet også lige lovlig langt nede på båden. Jeg måtte også give den en wire foran sejlet da det blev ved at vælte :(

Selve båden består af vanille/marcipankage lagt sammen med chokoladefrosting. Kagen under båden består af det samme. Havet er lavet med royal icing nederst, som er "flosset" op med en tandstik og malet blåt. Dernæst er den nederste kage overtrukket løst med fondant, som så har fået en hvid royal icing kant der også er "flosset". Båden blev overtrukket og pyntet og placeret på havet, hvorefter en stribe af fondant er lagt rundt om. Denne fik også lavet kanter.

Den runde kage bestod af mudcake lagt sammen med hindbærmousse og lys chokoladetrøffel. Den er smurt op med italiensk marengssmørcreme, og overtrukket med fondant. Pynten er lavet af gum paste.

Jeg undskylder for den underlige placering af billederne, men jeg kan desværre ikke finde ud af at rykke rundt på dem.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post124
« PreviousNext »