Drala

Drala

Mine første pæoner.

BryllupskagerPosted by Didde Mon, September 15, 2014 12:39:15

Hvorfor jeg ikke har lavet pæoner noget før, ved jeg virkelig ikke. Det er en af mine favoritblomster, men ingen har ønsket dem...indtil nu :) Jeg synes de er flotte med deres lidt voldsomme fylde, og man kunne sagtens sætte flere små blomster ved uden det ville gøre noget. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem :) Denne bryllupskage var til en ekskollegas datter, og de skulle holde den helt store fest inde i København. Kagen afleverede vi aftenen før den store dag, da jeg skulle til stævne med min datter hele weekenden, og det var noget så nervepirrende at vide den skulle stå i kølerummet på hotellet blandt 1000 andre madvarer :0 Jeg var bange for at den ville tage smag af alt det andet, men heldigvis forsikrede den nybagte brud mig om at det ikke var tilfældet :)
Denne bryllupskage bestod af mudcakebunde, hindbærmousse og brombær/blåbær/limemousse. Den var overtrukket med fondant, og toppet med to indkøbte Hoptimister.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post201

Lilla/hvid bryllupskage.

BryllupskagerPosted by Didde Mon, September 15, 2014 11:58:24

Aldrig har en kage drillet mig så meget som denne. Det var ALT lige fra fremstilling af pynten til placering på stativet :( Jeg har store problemer med fondant efter at Wilton har lavet deres om. Den er alt for blød for min smag og det er som om at den ikke tager imod tylose, så det stivner ikke rigtig op og bliver hårdt som er nødvendigt når jeg laver pynt, grrr. Hvorfor gør de sådan noget..
Ydermere havde jeg problemer med fyldet, som bla var rabarbermousse. Det er anden gang jeg laver det, og det er anden gang det ikke rigtig lykkes. Det er som om det bliver for blødt uanset hvor meget husblads jeg kommer i. Og når det er for blødt bliver kagen ustabil, og DET er noget skidt.
Uanset alle mine problemer med denne kage, blev den afleveret og brudeparret blev rigtig rigtig glade for den :))
Den blev færdig om aftenen, hvorfor billederne ikke er specielt gode, da lyset ikke var optimalt.
I øvrigt bestod den udover den dumme rabarbermousse, rabarberkompot, hvid chokoladetrøffel, vanille/marcipanbunde samt en nøddebund i hver kage :)

  • Comments(2)//www.drala.dk/#post198

Enkel og ny blomst.

BryllupskagerPosted by Didde Tue, June 24, 2014 20:45:13

Disse enkle bryllupskager var til et meget meget sødt par, som var ret forstående da jeg i sidste øjeblik lavede om i planen om at de skulle have en stor kage i et plan. Et problem opstod, så jeg måtte lave to mindre kager i stedet for en stor. Det tog brudeparret heldigvis fint. puha, tænk hvis det havde været en bridezilla :0
Designet skulle være enkelt, og der skulle indgå hindbærrød, da brudens kjole havde denne farve. Jeg så disse blomster på nettet et sted, og synes at de ville passe rigtig godt til denne kage, så jeg gav mig i kast med dem. De endte op således, og det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem. De er tofarvede, men det fremgår ikke så tydeligt på billederne her.
Bryllupskagerne bestod af vanille/marcipanbunde, hindbærmousse og rabarbermousse. Overtrækket var fondant, og en blanding af kagebutikkens og wiltons. Blomsterne lavede jeg af gumpaste :)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post193

Roser og hortensia

BryllupskagerPosted by Didde Tue, April 15, 2014 21:42:10

En klassisk og enkel bryllupskage havde dette brudepar ønsket sig. Der måtte gerne være rosafarvede roser på, og en lille smule limegrøn. Jeg syntes at der manglede noget, og lavede derfor nogle hortensia, som passede fint ind i farverne. Det samlede det hele på en rigtig fin måde :) Figuren på toppen havde brudeparret selv købt, jeg satte den bare på ;)
Bryllupskagen her bestod af mudcakebunde stænket med Amaretto, lagt sammen med hindbærmousse og lys chokoladetrøffel. Den var smurt op med italiensk marengssmørcreme, og overtrukket med hvid fondant. Blomsterne havde jeg lavet af fondant tilsat tylose.
Kagen var til 80 personer og blev serveret til en reception :)

Stort tillykke herfra til det søde brudepar.

  • Comments(1)//www.drala.dk/#post183

Blå ombre

BryllupskagerPosted by Didde Wed, April 02, 2014 10:10:17

Jeg har igen ligget lidt på den lade side mht at få lagt mine kager på Drala :( Derfor kommer der nu mine seneste kreationer :) Blandt andet denne bryllupskage, som tog crazy lang tid at pynte med alle de perler. Problemet var at det rent faktisk kom bag på mig at det tog så lang tid. Det tog jeg og min mor 4½ time, og det var koncentreret arbejde skulle jeg hilse og sige. Så jeg var rigtig rigtig glad for at hun var her til hjælpe mig :)
Til gengæld gjorde kagen virkelig lykke til brylluppet, og jeg har fået mange søde og positive reaktioner på den, og så glemmer jeg jo bare alt det bøvl og tidspres jeg har været igennem :)

Brudeparret havde bestemt at deres kage skulle bestå af vanille/marcipanbunde, lagt sammen med blåbærcreme og mørk chokoladetrøffel. Den var smurt op med italiensk marengssmørcreme og overtrukket med marcipan/fondant blandet i forholdet 70/30. Alle perlerne, samt blomsterne var ligeledes i marcipan/fondantblanding.

Stort tillykke til det søde brudepar :)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post177

sommerbryllup

BryllupskagerPosted by Didde Mon, September 09, 2013 15:47:17

7.9.13 bryllupskage :) Til det sødeste par som skulle holde bryllup i deres have, med en masse dejlige og friske farver, og heldigvis det skønneste sensommervejr.
Bruden havde noget tid i forvejen sendt mig en tegning som de gerne ville have at jeg lavede deres kage efter ( se sidste billede ), og de blev heldigvis glade for det endelige resultat :) Den skarpe læser vil nok have opdaget at der på kagen er et ekstra lag, det øverste grønne. Det er sat på så det passede med antal personer.

Denne gang bestod kagen af vanille/marcipanbunde, samt en makronbund, lagt sammen med rabarbermousse, rabarberkompot og mørk chokoladetrøffel. Overtrækket var fondant, og sommerfugle, blomster og græs var lavet af gumpaste. Kanterne var sprøjtet med royal icing.

stort tillykke til brudeparret :)

  • Comments(3)//www.drala.dk/#post161

Kornaks og brombær

BryllupskagerPosted by Didde Sun, September 01, 2013 17:26:20

Den her kage betød ekstra meget for mig, da den var til min fars bryllup. Min far skulle nemlig giftes med hans Nina, som vi holder rigtig rigtig meget af, så det var en særlig dag :) Vielsen foregik hjemme i deres have under et kæmpe valnøddetræ, og festen blev holdt i laden i afslappet og hyggelig stil.
Kagen skulle gerne afspejle denne landlige stil, og det var vigtigt for mig at den ikke blev alt for elegant og pyntet at se på.
Jeg valgte derfor at pynte den med håndlavede lavendel, kornaks, brombær og orange blomster. Alt sammen noget som findes i naturen lige netop nu, og som komplimenterer hinanden rigtig godt. Fondanten havde jeg farvet lys sand/elfenbensfarvet for at det passede bedre til de varme farver pynten havde.

Selve kagen havde jeg faktisk forestillet mig skulle være noget med valnødder, og jeg forsøgte mig også med flere ting. Men da min søster vrængede på næsen og jeg fik at vide at min far bedst kunne lide noget med hindbær og chokolade, ja, så blev det den klassiske ;) Mudcake med hindbærmousse og lys chokoladetrøffel.
Den var smurt op med italiensk marengssmørcreme og overtrukket med fondant.
Alt pynt var selvfølgelig lavet af mig selv :)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post160

I DO - ME TOO

BryllupskagerPosted by Didde Sun, July 14, 2013 10:55:45

Disse enkle kager var til et lykkeligt par, som ønskede sig ranunkler og efeugrene. På toppen skulle der stå I DO - ME TOO, som var taget fra indbydelsen, og farverne skulle være blå og grøn ( også fra indbydelsen ), og pink skulle også indgå.

Egentlig skulle disse kager ha været en høj kage, men eftersom jeg ikke havde mulighed for at hjælpe med opstilling af kagen på dagen, og det faktum at brudeparret ikke ønskede at den skulle stå på et stativ, kunne det ikke lade sig gøre. Og at køre med en stakket kage på 5 etager ( og ikke mindst løfte den ) skulle hverken jeg eller de udsættes for. Derfor denne løsning som alle var tilfredse med :)

Kagerne bestod af det samme. Mudcake, lys chokoladetrøffel og hindbærmousse. De var smurt op med italiensk marengssmørcreme, og overtrukket med fondant. Pynten havde jeg lavet af gumpaste, og som det fremgår var efeugrenene lavet på tråd :) Kanterne var sprøjtet med royal icing. Jeg var enormt presset på tid med denne kage, og fik (igen) god hjælp af min søde mor, som efterhånden er super god til at rulle ud og udstikke :) Tak mor.

Tillykke til brudeparret med den store dag.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post157
« PreviousNext »