Drala

Drala

Brændende kærlighed .

BryllupskagerPosted by Didde Sun, September 27, 2015 15:29:26

Endnu en bryllupskage :)
Denne til min papbror og hans smukke brud. Trine ( bruden ) Ville gerne have en kage med perlemorsfarvede perler på, som passede til de perler hun havde på kjolen, samt fine lyserøde brændende kærlighedsblomster som der bla var i brudebuketten. Fint og sart og perfekt til en bryllupskage :) De små blomster fik dig selvskab af et par sukkerpæoner, som jeg synes passede så fint til.
Brudeparret havde bestemt at kagen skulle bestå af mudcakebunde, hindbærmousse og lys chokoladetrøffel med hakket daim.
Den blev smurt op med IMBC og overtrukket med fondant. Alt pynt var håndlavet i gumpaste.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post246

Ægte pæoner

BryllupskagerPosted by Didde Sun, September 27, 2015 15:18:49

Den her kage er nok den kage som har givet mig flest nerver på. Jeg lavede den i august, og den skulle afleveres inde midt i København på den meget varm sommerdag. Jeg kører ikke med sådan en kage her stablet. Den blev delvist samlet hjemmefra, så de to store nederste stod på hinanden, og de to mindste øverste stod på hinanden. Dvs jeg "kun" skulle placere den midterste på nederste, og de to øverste på den miderste. Det er intet problem herhjemme når kagerne er kolde, og dermed meget mere stabile.
Jeg var nervøs for om de ville blive for varme på turen til Kbh så de ikke kunne håndteres. Min mand var med, og havde lavet nogle fine kasser til kagerne med en masse is i, så med dem, og åbne vinduer hele vejen, gik det gudskelov.
Kagen blev så flot, og de friske pæoner klædte den fantastisk :)
Så alt gik simpelthen så godt, og brudeparret blev super glade. Yay :)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post245

Lilla dahlia

BryllupskagerPosted by Didde Sun, September 27, 2015 14:53:32

Ønskerne til denne kage var lilla nuancer og dahlia. Og hvad man ønsker skal man få :)
Jeg lavede lidt andre slags blomster også, som jeg synes fungerede godt med de store dahlia.
Inden under overtrækket og de fine blomster, var der mudcake, blåbærcreme og hindbærmousse. Den var smurt op med IMBC og overtrukket med cremefarvet fondant :)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post243

Hvid bryllupskage

BryllupskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 23:04:39

Ønsket til denne bryllupskage var hvid overtræk og hvide blomster. Evt lidt guld, men endelig ikke Bollywood ;) Jeg synes selv at den blev sååå fin, og heldigvis blev brudeparret også super glade for den.
Under den hvide herlighed gemte der sig en kage bestående af vanille/marcipanbunde, hindbærmousse og mørk chokoladetrøffel.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post237

Pasteller

BryllupskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 22:42:06

Uh jeg havde glædet mig til at lave denne kage. Det er uden tvivl den slags kager jeg holder allermest af at lave. Det var en kage som ikke skulle have hverken fondant eller marcipan på, den skulle "bare" smøres op, og det måtte gerne fremstå lidt rustikt så det passede til den rå træplade den var placeret på. Det var ikke nemt for mig at smøre rustikt op når jeg er vant til at være så perfekt med mine kanter. Men jeg synes det blev fint og at det passer rigtig godt med de fine blomster. Den bestod af mudcakebunde, karamelmousse og hindbærmousse.

  • Comments(3)//www.drala.dk/#post234

Bryllupskage med tulipaner

BryllupskagerPosted by Didde Mon, June 08, 2015 21:35:13

De lilla tulipaner kom på kagen. Synes den blev super sød i alt sin enkelthed. Den bestod af mudcakebunde, blåbærcreme og hvid chokoladetrøffel.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post228

Vinterbryllupcupcakes

BryllupskagerPosted by Didde Thu, April 23, 2015 14:53:17

Det søde par som skulle have disse cupcakes til deres lille bryllup, har før fået kage fra mig, blot til ders datter. Denne gang skulle de som sagt giftes, og de ville gerne have mig til at lave lidt til kaffen.
Det blev til disse som var mudcakemuffins med fyld af hindbærmousse og flødebolleskum på toppen. Jeg pyntede dem med en enkelt hvid rose, snefnug og lidt sølvdetaljer, og jeg synes de blev rigtig fine.

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post224

Sarte pasteller.

BryllupskagerPosted by Didde Mon, September 15, 2014 13:11:35

En meget enkel og fin bryllupskage. Brudeparret havde til denne kage fundet et billede på nettet af en kage med disse pastelfarver. Det ville de gerne have på deres kage, sammen med nogle forstørrede brudeslørsblomster. Det var simpelthen for svært at se på billeder hvordan blomsterne på brydeslør rent faktsik så ud, så jeg måtte købe en stilk så jeg kunne studere disse bitte små blomster.
Jeg havde fået et tip omkring noget marcipan fra Holland, og havde bestilt en masse hjem som skulle afprøves på denne kage. Det var en ret lys marcipan som var noget mere finkornet end den jeg plejer at bruge fra Odense, så på den måde var den bedre. Jeg blandede den som den var med 30% fondant, og fik en rigtig fin masse ud af det. Det vil jeg klart bruge fremover :)
Kagen bestod denne gang af Marcipanbunde, en enkelt makronbund, mango/passionsfrugtmousse og mørk chokoladetrøffel. Blomsterne lavede jeg af fondant tilsat tylose :)

  • Comments(0)//www.drala.dk/#post202
Next »